Følg os også her:
Garmin Iphone He He

Garmin nüvi 3790T



VIGTIGT

GPS FOR ALLE er pr. den 12.04.2014 overgået til GPS FREAK

En ny og moderne GPS side, tilpasset alle platforme. Samme gode service og alt er gratis!

Vi ses på http://gpsfreak.dk



http://gpsfreak.dk

Selv om træerne ikke vokser ind i himlen er det alligevel svært ikke at blive lettere forelsket i den nye Garmin nüvi 3790T. Alene designet er jo i særklasse men det er alligevel (og heldigvis) indholdet som gør maskinen rigtig lækker.

RUTEBEREGNINGER
Garmin nüvi 3790T beregner nogle udmærkede ruter, både i nærområderne og på de lange ture, men jeg har dog set fejlruter her og der og derfor kan jeg ikke kravle helt op i toppen af klokkestrengen og ringe. Men der er ingen tvivl om at denne maskine er oppe i den bedre ende af skalaen for gode ruter. Her i 8450 Hammel har jeg 4-5 steder hvor der er mulighed for at få en test maskine til at dumpe. Dette skete ikke med Garmin nüvi 3790T men dermed ikke være sagt at den er 100% perfekt. Den har sine små finurligheder, men på mine testruter har jeg ikke kunnet få den til at dumpe… Ja det skulle så lige være denne lille svipser:

På en af mine testruter kom jeg gennem min fødeby Skjød. Jeg kom ind i Skjød ad Kirkeskovvej og skulle videre mod Hammel og på trods af at jeg naturligvis havde fravalgt grusveje blev jeg alligevel bedt om at dreje ind af en meget lille grusvej (hvor vi i øvrigt boede da lille jeg kom til Verden :- )

Maskinen er rimelig hurtig til at beregne en rute og jeg har endnu ikke oplevet situationer hvor den har været (for) længe om at beregne en ny rute når jeg bevidst har afveget fra den oprindelige.

Én ting savner jeg dog, nemlig mulighed for at kunne fravælge bestemte veje, byer eller områder på min rute. Det er ikke muligt og eneste mærke på markedet af dem jeg kender til, som kan klare den opgave til UG er TomTom. Ønsker jeg en alternativ rute er jeg nødsaget til at indsætte et via-punkt og det kan jeg leve med, men enten er jeg meget tungnem eller også er det meget svært at fjerne et via-punkt igen?

Det er ikke fordi jeg ikke gad læse mig frem til hvordan jeg skal gøre, men der medfølger ingen manual og selv på Garmin´s hjemmeside får jeg at vide at der p.t. ikke findes nogen manual til dette produkt?

TRAFIKMELDINGER
Jeg har kørt med mange RDS TMC navigatorer gennem tiden. RDS TMC er det system de fleste af os kender, altså det som samler sine informationer via FM -båndet og jeg må sige at jeg sjældent har været særlig positiv over for disse. Jeg synes ofte der er dårlig dækning og at det tager for lang tid at få meldingerne ind på listen, men dette er ikke tilfældet på denne maskine, tværtimod er den meget hurtig til at finde signal og få fyldt en masse meldinger ind på listen.

Jeg har sammenlignet med et par Navigon enheder (som også kører med RDS TMC) og her er der virkelig forskel. Garmin nüvi 3790T er ikke bare væsentligt hurtigere til at finde signal, den samler også mange flere meldinger ind.

En anden ting jeg elsker ved Garmin, er at de aldrig gør tingene sværere end de er. Der er ikke en masse ting at skulle tage stilling til. Man kan i indstillingerne vælge om trafik skal medtages i ruteplanlægningen eller ej og det er så det.


SKÆRM KVALITET
Jeg tror at uanset hvilken navigator du tidligere har haft, vil du blive positivt overrasket over den suverænt skarpe skærm på Garmin nüvi 3790T. Både lysstyrken og kontrasten må betegnes som u-overtruffen. Selv meget stærk sollys er ikke nogen hindring og det eneste som måske kan virke lidt generende, er den meget blanke skærm som er let modtagelig for fingeraftryk. Men efter en tur med pudsekluden ser den altså også vildt godt ud den skærm ;- )

Du skal ikke la´ dig snyde af genspejling – Det er ikke et problem når først kortet er loadet. På billedet er maskinen i gang med at loade kortet og derfor er skærmen helt sort og så er det klart nok at man kan se fotografiapparatet.

Mens vi er ved skærmen; Skærmbilledet vender automatisk til henholdsvis vandret eller lodret afhængigt af hvordan du holder maskinen. Det er faktisk ret lækkert når du f.eks. tager maskinen ud af bilen for at fortsætte din navigation til fods.

FUNKTIONER
Lad mig først lige hælde vandet ud af ørerne…
Jeg har efterhånden testet en del Garmin modeller og overordnet set har jeg også været rimeligt tilfreds, men tre ting har altid generet mig og det skal jeg åbenbart bare lære at leve med.

  • 1. Stemme guiden er simpelthen p…. irriterende at høre på og helt galt går det med udtale af mange vej og bynavne (TTS). Det er blevet lidt bedre med tiden men der er meget langt op til Navigon´s klasse på dette felt.
  • 2. Når jeg har tastet en destination ind forventer jeg at navigatoren helt automatisk kvittere med en samlet ruteoversigt som sikre mig at jeg ikke ved et uheld har tastet forkert og derfor bliver ledt ud på en forkert rute. Jeg ved det er muligt selv at se ruten, men det kræver en del tryk på zoom ud -knappen og er ikke OK.
  • 3. POI frem på ruten er bestemt ikke Garmin´s stærke side og muligheden for let at fjerne et indsat via-punkt igen sender også tommelfingeren ned. Det er for besværeligt og i hvertfald ikke noget man gør mens man kører.

Selv om ovennævnte punkter i mine øjne er rimeligt vigtige må jeg dog erkende at de nok ikke er afgørende for om en navigator er super god eller super dårlig.

Når man bevæger sig rundt i det meget overskuelige menusystem, kan man vælge mellem “pil op / pil ned” -knapperne eller om man bedre kan lide at slide op og ned som på f.eks. en iPhone. Jeg har selv en iPhone og kunne derfor slet ikke vænne mig til dette, lidt ynklige forsøg på en efterligning. Slide -effekten hakker og er derfor ikke nogen fed oplevelse. Jeg valgte derfor “den gamle måde” at gøre det på og så virker det. Men det er da lidt dumt at lave en navigator som ligner en iPhone, uden først at være sikker på at man kan få “slide -effekterne” til at virker som de skal. Disse er alt andet lige, én af de vigtigste funktioner på en iPhone.

Interessepunkter:
Garmin (og TomTom) er kendt for at være nogle af de bedste til håndtering af egne POI og det er jeg helt enig i. Jeg kopiere nogle POI fra vores POIbase over i en mappe på harddisken, startede Garmin POI Loader og det var så det:

Men selv om Garmin er rigtig god til POI og specielt de mere avancerede af slagsen, er det alligevel træls at man skal zoome så langt ind på kortet for at kunne se dem. Faktisk skal du helt ind på zoom -level “30 meter” før de dukker frem på skærmen.

POI frem på ruten; Du får vist en masse POI´er, men i alle mulige retninger og ikke kun i din kørselsretning. Men når du så endelig har fået indsat et viapunkt og af den ene eller anden grund gerne vil fjerne det igen… hva´ så?

De nye rutemuligheder :
nüRoute™ — nüvi® 3790T danner din rute på baggrund af trafficTrends™. Via myGarmin kan din nüvi® 3790T blive opdateret med lokale informationer om trafikmønstre på forskellige tidspunkter, og beregne en optimal rute i forhold til lokale forhold. trafficTrends™ henter sine oplysninger fra Garmin-brugere, som ønsker at dele deres kørselshistorik, og anvender informationerne til at beregne ruter med ”lokalkendskab”.

nüvi® 3790T registrerer og husker dine vaner. Med myTrends™ lagres eksempelvis efter kort tids brug din tur til og fra arbejde, og nüvi® 3790T vil nu foreslå ruten for dig, uden at du behøver at indtaste din destination på enheden. På den måde har du hele tiden adgang til informationer om ankomsstid og TMC, selvom du ikke har brug for ruteanvisninger.

Jeg har ikke haft mulighed for at teste disse nye rute funktioner idet man må gå ud fra at det først er over lidt længere tid man vil kunne se nogle ændringer, men som nævnt beregnes ruterne ganske fint på denne maskine og hvis/når disse nye funktioner så får mere indflydelse på ruterne kan det jo kun blive endnu bedre, men her må jeg beklageligvis være dig svar skyldig indtil videre.

Holderen:
Holderen er meget lille og så diskret som sådan en fætter nu kan være og et stort plus er at den er aktiv. Ikke noget med at sidde og proppe ledninger ind i maskinen hver gang man sætter den op i ruden. Både strøm og TMC -ledning sidder konstant i holderen og straks du klikker enheden fast i holderen får den strøm og tænder skærmen. Husk i øvrigt at den automatisk gemmer din aktuelle position når du næste gang tager enheden ud af holderen igen. Dermed er du altid sikker på at kunne finde tilbage til bilen. Bemærk at TMC ledningen er sammenkoblet til strømkablet via en lille fastgjort boks. Når enheden sidder i holderen er det let at tilpasse dens vinkel da den er monteret i Garmin´s unikke kugleled.

Stemmekommando:
Jeg har tidligere brugt Navigon´s tilsvarende funktion, men hver gang endte jeg med at deaktivere den ret hurtigt. Derfor var mine forventninger ikke høje til Garmin´s stemmekommando, men jeg skal da lige love for at jeg blev overrasket!

Under det meste af denne test har jeg kørt i en Peugeot 306 som bestemt ikke er støjsvag, tværtimod. Men selv med 100 km/t og vinduet rullet 25% ned kan jeg benytte denne funktion uden problemer. Jeg skal tale klart, men det er ikke nødvendigt at råbe og lukker jeg vinduet bliver det naturligvis endnu bedre.

Der er mange muligheder og bl.a. mulighed for at skrue op/ned for lys og lyd uden at berøre maskinen og som sagt; det virker! Systemet reagere langt hurtigere og mere præcist end det tilsvarende Navigon system og det er en sand fornøjelse at bruge.

Kun én ting mangler jeg her og det er mulighed for at søge på …. POI på ruten :- ) Jeg kan søge på POI i nærheden men kan ikke via stemmekommando ændre dette til POI på ruten, ærgerligt. Men alt i alt er det en supergod stemmeaktivering og her har andre meget at lære.

Se denne præsentationsvideo:
Please enter the url to a YouTube video.

Find en adresse:
Jeg tillader mig en sammenligning med Navigon og her er jeg altså ikke vildt begejstret for Garmin´s løsning.

Hvis jeg f.eks. skal indtaste navnet på en by med “to-delt” by navn, i dette eksempel “Nørre Vissing”, er jeg vant til (på Navigon) at jeg blot kan skrive “Vissing” eller endda kun en del af ordet, så vil der dukke en liste op med flere forslag og ét af disse vil så være “Nørre Vissing”.

Dette er meget brugbart hvis du er usikker på hvordan bynavnet staves (f.eks. i udlandet), men på Garmin går dette trick desværre ikke. Jeg skriver “Vissing” og der dukker da også nogle forslag op, men se resultatet – Ingen “Nørre Vissing”:

Jeg er altså nødt til at skrive “Nørre Vissing” og det er ikke så smart, slet ikke hvis man skal finde en by i f.eks. Slovakiet eller andre steder med spøjse udtaler :- )


PLUS & MINUS:
+ Suveræn klar skærm og meget læsbar
+ God TMC modtagelse og behandling
+ Nye rute værktøjer
+ Aktiv holder med god sugeevne
+ Vendebar skærm (vandret/lodret)
+ Meget hurtig til at fange GPS signal
+ God batterilevetid til fods
+ En virkelig god stemmekommando
+ Automatisk ruteoptimering

- POI ´frem på ruten´ virker ikke
- Slidefunktion virker hakkende
- Ingen automatisk oversigtskort
- Stemmeguiden er ganske forfærdelig
- POIs ikke synlig ved normal brug
- Ikke muligt at søge på én del af et to-delt bynavn
- Ingen nüLink (Live tjeneste)


POINTSCORE:
Ruteberegninger: 7/10
Trafikmeldinger: 7/10
Skærm kvalitet: 10/10
Brugervenlighed: 8,5/10
Overall: 8/10


KONKLUSION:
POI frem på ruten lader meget tilbage at ønske og herudover savner jeg stadig som tidligere nævnt, at maskinen automatisk ville vise mig en komplet ruteoversigt efter jeg har indtastet min destination og jeg kan kun krydse fingre for at Garmin med tiden indser at dette er et must have på en god navigator. Garmin er med denne maskine hoppet med på vognen vedr. ´panorama view´, altså vise bakker og dale på kortet. Det er ikke nødvendigt for god navigation, men det har resulteret i et væsentligt flottere grafisk indtryk. Man er dog efter min mening ikke på højde med Navigon´s ´panorama view´ men det er stadig noget af et face lift i forhold til Garmin´s normale grafik. Billedet er her hjemme fra det flade Danmark. Jeg er ret sikker på at det vil se pragtfuldt ud når man kommer ned i de Franske alper om nogle uger :- ) Skærmen er suveræn og TMC meldingerne nærmest ´vælter ind´. Ruterne er godkendt med pil op , men stemmen …. Åh nej Garmin, det må I simpelthen kunne gøre bedre? En fed ting som jeg ikke har været inde på i ovenstående test, er mulighed for tilkøb af City Explorer hvormed du kan blive guidet rundt på f.eks. sightseeing i storbyerne til fods men også via transport med offentlige transportmidler. Jeg kan se rundt på nettet at jeg ikke er den eneste som blev meget overrasket over at denne nye maskine fra Garmin ikke kommer med nüLink (Live tjeneste), dette ville da ellers være meget oplagt til netop denne model skulle jeg mene, men nej så langt kunne træerne alligevel ikke vokse ind i himlen :- ) Alt i alt er jeg meget tilfreds med Garmin nüvi 3790T og er ikke bange for at anbefale andre at købe den, men vær opmærksom på at den altså ikke er ´testvinder´ på alle områder. Dog er de vigtigste ting godkendt og nogle endda så rigeligt godkendt ;- ).
Vil jeg anbefale denne pakke? Ja det gør jeg gerne.

(6120)


VIGTIGT

GPS FOR ALLE er pr. den 12.04.2014 overgået til GPS FREAK

En ny og moderne GPS side, tilpasset alle platforme. Samme gode service og alt er gratis!

Vi ses på http://gpsfreak.dk



http://gpsfreak.dk

  1. ramac
    ramac06-12-2010

    Du skriver: “eg ved det er muligt selv at se ruten, men det kræver en del tryk på zoom ud -knappen og er ikke OK”. Før kunne man klikke på den brede grønne bjælke foroven og derefter få enten vejliste eller oversigtskort frem (KupferhammerSchleuseRouteOverview.gif. Virker det ikke længere?

  2. Ivan Fræer
    Ivan Fræer06-12-2010

    Tak for tippet ramac og et godt eksempel på at det er for dårligt af Garmin at kunden ikke kan få en manual.
    Jo det hjælper på det men stadigvæk ikke godt nok. Jeg er ikke tilfreds før oversigten vises automatisk. Selv med dette (meget brugbare) tip kræver det tre tryk på skærmen.

  3. avensis
    avensis06-13-2010

    Har sendt Ivan en dansk manual til 3700 serien, den er på 80 sider

    Så er der lidt læse stof.

  4. Ivan Fræer
    Ivan Fræer06-13-2010

    Tak for det Henning. Linket til manualen er hermed sat ind nederst i denne test.

  5. Ivan Fræer
    Ivan Fræer06-14-2010

    Vedr. den nævnte rutefejl (grusvejen i Skjød): Det er åbenbart en fejl på Navteq kortene da samme fejl ses på både Ovi Maps (Nokia) og Navigon, men på Garmin kan man jo ellers fravælge grusveje og så burde denne fejl ikke kunne forekomme :-( TomTom (Teleatlas kort) gør det rigtigt.

  6. Ivan Fræer
    Ivan Fræer06-16-2010

    Tilføjet: Videopræsentation af “Stemme Kommando”.

  7. Bjarne A
    Bjarne A06-17-2010

    Virker det lige så godt for dig, som på denne video, Ivan?

  8. Ivan Fræer
    Ivan Fræer06-17-2010

    Fuldstændigt – Det er ikke falsk reklame :-)

  9. dows
    dows06-17-2010

    Ja, når det er så effektivt, så begynder det at ligne noget. det er da det bedste, jeg har oplevet endnu.

  10. ukp
    ukp06-28-2010

    Kan købes på elgiganten.dk til 2299,-

  11. Ivan Fræer
    Ivan Fræer06-28-2010

    Ja det har du ret i. Efter bare to uger på markedet er prisen faldet 700,-
    Ved El-Giganten kostede den 2999,- for to uger siden.

  12. Snowball/Henrik
    Snowball/Henrik07-01-2010

    Var lige i en forretning i dag hvor den var på hylden. Den er godt nok lækker og ser gennemført ud. Skærmen virker også rigtig god. Den kom dog ikke i kurven.

  13. Ivan Fræer
    Ivan Fræer07-03-2010

    Men det er tilsyneladende kun på deres hjemmeside at prisen er så lav. I deres nye reklameblad er prisen uændret.

  14. rob
    rob08-03-2010

    Jeg købte min første gps – langt om længe. Det er bestemt en herlig oplevelse, men der er også nogle minusser. Jeg gav 2500 for den hos el-giganten. Jeg købte den lige inden jeg skulle i sommerhus og 1 uge senere havde jeg den med i København. Derfor har jeg testet den ret grundigt.
    Minus-siden:
    1. Irriterende stemme uden nogen venlighed i stemmen. (godt jeg ikke kan se den sure kvinde som leverer stemmen)
    2. Tja – jeg råber bestemt ikke hurra for stemmenavigeringen. Selv om man prøver på forskellig måde mht. udtalen, kan den have svært ved at genkende kommandoen. Nogen gange er det helt ude i hampen. Da jeg engang nævnte et gadenavn eller by kom den med et forslag om Chang hai. Her kunne jeg ikke lade være med at ryste på hovedet. Men ok – man kan så bare bruge tastaturet, hvis det ikke lykkes med stemmen.
    3. Når man holder parkeret et sted og kommer tilbage til bilen og vælger ny rute, ved gps’en ganske enkelt ikke om du vender mod nord, syd, øst eller vest. Derfor kan den godt finde på at sige fortsæt ligeud, hvor man egentlig skulle have startet med at vende 180 grader og køre i den modsatte ende.
    Det samme gør sig gældende når man anvender den som fodgænger. Her tager det noget tid inden man finder ud af hvilken retning den mener man skal gå.
    4. Fejl på kort – da vi var på tur op til Vejle, guidede mig til at køre ind ad en vej som var spærret for gennemkørsel, og det var ikke noget midlertidigt p.g.a. vejarbejde.
    5. En enkelt gang for sen besked om at jeg skulle have drejet.
    6. Når man søger indkøbsmuligheder eller fx restauranter, er der mange som ikke bliver nævnt. Fx ved fastfood er det kun McD og Burgerking og ikke den lokale fastfood-restaurant. Samme gælder ved pizzariaer.
    7. Hvis man skal downloade et kort til fx Kbh. eller poi’er, skal man købe et mini sd-kort. Hvorfor ikke have det med i købet så der er plads når man køber det?

    Plus-siden:
    En dejlig hjælp til at finde vej. Som fodgænger navigation er den udmærket, når man først er begyndt at gå, og man kan følge retningen og have en indikation om hvor lang turen tager. Jeg ville have købt explorer-kortet, men jeg savnede det ikke. Hvis jeg ikke havde haft en bekendt i Kbh. ville det have været rart, så den kunne fortælle hvilken bus/metro man skulle tage med.
    Den guidede mig endda på en smuttur igennem kongens have da jeg var ude at gå, og skulle ud mod Frederiksberg.

    Den hjalp også med at finde parkeringsmuligheder.

    Alt i alt en fin gps. Jeg undersøgte 1690′eren som kunne gå på nettet – her tænkte jeg dog at det var dumt at det ville koste noget at gå på nettet efter det første år. Her et udpluk af svaret fra Garmin:
    “Hej Rob
    nüLink er en funktionalitet der findes i vores Nüvi 1690 GPS. Det første års abbonement af nüLinks er gratis, derefter koster det 49.99 € om året. Trafikmeldinger (TMC) kommer igennem nüLinks.
    City Explorer kort kan købes online efter du har registreret GPS’en på http://my.garmin.com/
    Med venlig hilsen / Best regards”

    Derfor var det det rette valg for mig at vælge 3790. Så kommer der ikke ekstra udgifter på senere, men den kan så heller ikke gå på nettet.

    12v laderen er i øvrigt ret stor og klodset, men det er gps’en heligvis ikke. Det ligner nok nærmere en iphone som er utrolig tynd.

    Til Ivan – fik du noget ud af at downloade poi’er? Har du en ide om hvad det vil koste for et sd-kort kort?

    Da jeg opdaterede den, havde den det nyeste kort installeret. Håber at jeg kan opdatere den senere og så få en mere behagelig stemme. Min kone synes også den er irriterende at høre på.

    Håber I kan bruge indslaget. Jeg brugte meget tid på at læse om den – bl.a. her på siden, men også andre steder.

    Hilsen
    Rob

  15. Ivan Fræer
    Ivan Fræer08-03-2010

    Mange tak for en super beskrivelse :-)
    1. Ja vi er fuldstændigt enige, men så skulle du bare høre de tidligere versioner :-)
    2. Dette problem har jeg ikke med mit “Randhusianske” så prøv at skifte dialekt :-)
    3. Dette gælder ALLE maskiner uden e-kompas (som f.eks. findes på Navigon 2510 Explorer)
    4. Bør meldes som kortfejl til Navteq
    5. … ?
    6. Hent dine egne POI (f.eks. har fra siden)
    7. Tjahh men det er jo næsten gratis, så … ;-)

    Svar på dit spørgsmål (pris på et memkort); Et umiddelbart bud er en halvtredser.
    Endnu engang mange tak for din feedback. Gid der var flere af din slags :-)

  16. Inge
    Inge08-04-2010

    Jeg har lige købt en i dag og glæder mig til at komme til at bruge den, den virker meget tilgængelig.
    Skal dog lige lede efter hvor jeg ændre parameterne, så jeg kan bestemme om jeg vil køre på grusvej m.m.
    Jeg er meget glad for at have fundet dette forum og glæder mig til at følge med i hvad der sker.
    Jeg skal nok give feed back når jeg har lært den at kende.

  17. Jørgen
    Jørgen08-08-2010

    Jeg har nu haft min 3790 i en måned, og deler ikke helt jeres synspunkter.

    Nana’s stemme kan jeg godt lide. Behagelig og neutral. Der gik dog ikke mange dage før jeg ændrede, så hun ikke nævner vejnavnene, for det er da ikke til at holde ud at høre den tilpassede udtale af navnene.

    Stemmestyringen er utrolig. Jeg har opdaget, at hvis jeg bare kan lade være med at råbe, så forstår den for det meste mine kommandoer, selvom min bil absolut ikke hører til de lydløse. Radio og vinduer skal selvfølgeligt være lukket. Har ændret startkommandoen til “stemmestyring”. Det hører den bedre end “stemmekommando”.

    Desværre vil hun gerne have mig ned ad mindre befærdede veje, selvom jeg helst vil den mest afslappede vej på, og det har jeg ikke fundet ud af, at få hevet ud af hende.

    Jeg har problemer med tænd/sluk-knappen, som af og til ikke giver nogen respons, men hvordan skal man lige undvære den til et længere ophold hos reparatøren? Den gamle Garmin, er ikke et alternativ, når man nu har vænnet sig til den geniale stemmestyring :)

    Dog irriterer det mig, at den er længere tid om at finde sattelitter ved start end min gamle var. Jeg når at køre i irritation, inden den har fundet dem og taget sig sammen til give lidt feedback, og det gælder uanset hvor jeg starter fra.

    Men alt i alt er det en super GPS i et utroligt lækkert design. Iphone kan godt pakke sammen desigmæssigt.

  18. Mikael
    Mikael08-17-2010

    Jeg har købt 3790 i går, men syntes jeg har lidt start vanskeligheder. Hver gang jeg tænder skal jeg accepterer slutbrugerlicensen. Det har jeg ikke skullet på mine tidligere Garmin’s. Er der nogen der har oplevet det på deres 3790?

    Er meget imponeret over dit indlæg om stemmestyring. Har nu prøvet på min egen, men den forstod ikke når jeg sagde Greve. Det kom med mange andre forslag, men ikke Greve.

  19. Mikael
    Mikael08-20-2010

    Jeg har nu været i kontakt med Garmin 2 gange for at få løst problemet med slutbrugerlicensen. De kunne ikke hjælpe mig og henviste mig bare til butikken hvor jeg havde købt den. Jeg fandt så manualen og tænkte jeg ville nulstille for at se om det hjalp. Jeg holdte en finger i højre nederste hjørne mens jeg tændte den som der stod jeg skulle. Den kom ikke og spurgte om den skulle nulstille, men det med slutbrugerlicensen forsvandt og har ikke været der siden. Mystisk!!!!

    Desværre har jeg i dag oplevet at den ikke kunne finde satellitter. Jeg startede i Valby, og først efter ½ time fandt den signal. For dårligt.

  20. Niels
    Niels08-27-2010

    Er i gang med at overbevise mig selv om, at jeg skal beholde 3790′eren, som jeg betalte 2.489 for d. 25.8 hos Elgiganten i Herning.

    Jeg var meget spændt, fordi jeg netop inden sommerferien var faldet i svime over, hvor svine hurtig, præcis og detaljeret gps’en i min Nokiamobiltelefon 5800 med Ovikort virker. Sådan sku det være. Sådan sku det fungere.

    Det var en lise og lettelse efter jeg i et par år har døjet med en Garmin 760, som var flagskibet dengang, men jeg blev aldrig rigtig tilfreds med den, bl.a. fordi den ikke ku “følge med”. Der var og blev meget ged med den, måske osse tildels min egen skyld.

    Men telefonskærmen var for lille, knapperne for små og det hele for langt væk, når den sad i holderen på forruden, til at det ikke udgjorde en reel sikkerhedsrisiko, når man nu alligevel ikke ku la være med at pille og regulere lidt.

    Og jeg er såmænd helt overbevist efter et par småture rundt i Herning, en længere til København og et par ture rundt her. Det er simpelthen MIN GPS.

    Det kan godt være, Ivan, at stemmen lyder underlig, men det ér altså kun, når hun siger vejnavne. Det skyldes jo, at de er sammensat at stavelseslydfiler og, indrømmet, sådan fungerer sproget jo ikke. Når “DANSK-NANNA (SIGER VEJNAVNE)” siger vejnavne er det nærmest uforståeligt, selv om man evt. ved, hvad hun siger.

    Jørgen, 8.aug., foreslog at slå vejnavnene fra. … Det skal jeg prøve.

    M.h.t. et ruteoversigtskort, Ivan, så er det faktisk ganske nemt og vel egentlig den rigtige rækkefølge. I hvert fald kræver det ikke 3 tryk på skærmen, men kun et. (Fandt det ved et tilfælde).

    Ruteoversigtskort (ikke til stemmekommando): Find adressen / Nu kan du kontrollere, at det det sorte adresseskilt er korrekt / Tryk på adresseskiltet / hele ruten kommer frem på skærmen / Zoom ind og ud efter behag / Vil du afsted, så tryk Start.

    Lidt smart.

    Stemmekommandoen er blæret. Ka hun f.eks. ikke lige forstå det hele, kommer hun med nummererede forslag. Af mit “Herning” forstod hun kun “Her”, men var klar over, at noget manglede og det fandt vi så sammen ud af.
    Man skal lige overholde reglerne, så går det rigtig godt.

    Næ, nu ska 3790eren pakkes ud for alvor, registreres og opdateres.

    OBS! Findes der en løsning på, hvordan man overfører adresser fra gps til gps. Måske er det almindeligt kendt, men jeg er ny på sitet – og blev i øvrigt meget inspireret af Ivans test og alle kommentarerne.

  21. Ivan Fræer
    Ivan Fræer08-27-2010

    Ét eller tre tryk på skærmen, det er ikke så meget det jeg beklager mig over. Det jeg undre mig over er at Garmin generelt ikke automatisk viser oversigtskortet straks man har indtastet sin destination. Det gør alle andre maskiner.

    Stemmen… Du har tildels ret i at det er når hun udtaler vejnavne det er særligt irriterende, men det er efter min mening også mere end rigeligt til at jeg vil “brokke mig” over det. Prøv at sammenligne med en Navigon og du vil helt sikkert forstå hvad jeg mener ;-)

    Men ellers er vi jo rørende enige. Jeg konkludere jo netop også at det er en fed maskine og faktisk ender dens score som en af de højeste af samtlige maskiner jeg har testet ;-)

  22. Leif Pedersen
    Leif Pedersen10-05-2010

    Garmin Nüvi 465T
    Kan jeg få en kommentar om denne GPS som kan bruges af campingfolket, jeg læser man kan indtaste sit vogntogs længde – brede – højde og for lastvogne akseltryk.
    Det lyder godt da jeg har været på vildveje med en bred campingvogn der er ikke behageligt.
    Er der nogen som har konkrete oplevelser med?
    MVH. Leif Pedersen

  23. Inge B. Thomsen
    Inge B. Thomsen11-04-2010

    Hej
    Er der nogen der har erfaring med at bruge 3790 som telefonenhed, jeg har prøvet men lydstyrken er meget lav, det hjælper ikke at ændre på lydstyrken for navigation.
    Mvh. Inge

  24. Henrik
    Henrik12-03-2010

    Som nybagt ejer af Garmin Nüvi 3790T, kan jeg kun tilslutte mig de mange roser, og ikke mindst stemmekommandoen imponerer mig. Her kan jeg ikke genkende de oplevelser der omfatter manglende effektivitet. Min oplevelse er 99 procent imponerende, dog skal jeg have ændret “startkommandoen”, da den tilsyneladende reagerer på et host i hånden, hvorfor stemmemenuen kommer frem lidt oftere end ønsket i denne vintertid.
    Det med opstarten med accept af licens mm. oplevede jeg kun i starten, og efter at jeg har ladet GPS’en stå indtil den selv slukker har jeg ikke måtte godkende noget efterfølgende.
    En af de funktioner jeg savner er muligheden for at få vist flere samtidige parameter i forhold til destinationen, så som ankomsttidspunkt og afstand til destination.
    Mth. at fange satelitter, så hentede jeg min Garmin ude i garagen (hvor der er 3 grader koldt), tændte den, og efter 1 minut søgen (indendørs)., så var den klar.
    Når den sidder i holderen i bilen, så starter den auomatisk op, og inden jeg er bakket ud af garagen er den funktionsdygtig, og så er stemmestyringen jo genial idet jeg så stille og roligt kan indtale første destination menns jeg tøffer der ud af med begge hænder på rattet. SUPER.
    Tænd og slukknappen skal påvirkes ganske let (eller overhovedet ikke for mit vedkommende, da den jo selv tænder og slukker samme med motoren).
    Alt i alt er jeg yderst begejstret for min nye Garmin, men kunne nok godt tænke mig lidt flere muligheder mht. personlige valg af forskellig art.

  25. steen brogaard
    steen brogaard01-20-2011

    Hej Ivan.
    Er lidt i syv sind,har garmin 760 som skal opdateres,er egenligt glad for den men har fået lov af fruen at købe en ny.
    Har set på en tom tomtom 1005 og en garmin 3790t og læst dine beretninger om dem.Hvis du skulle købe en af disse hva blev det så og måske en kort grund.
    mvh steen brogaard

  26. Ivan Fræer
    Ivan Fræer01-20-2011

    Hej Steen
    Det vil altid være et “religions spørgsmål” men nu er det altså mig du henvender dig til og jeg mener helt klart at TomTom GO Live 1000 eller 1005 er den bedste maskine på markedet lige nu. Har du evt. læst denne side?

    Men med mindre trafikmeldinger er meget vigtige for dig, synes jeg egentlig ikke der er nogen grund til at skifte mærke/maskine, når du ellers er tilfreds?

  27. Bjarne A
    Bjarne A01-20-2011

    >>> Men med mindre trafikmeldinger er >meget< vigtige for dig<<<……………… ???

    TMC på Garmin og især 3790'eren er da vist noget nær "en by i Rusland" – efter hvad jeg har hørt…

    Jeg ville også nappe en GO 100X m/LIVE incl. HD Traffic – det dur!

  28. Ivan Fræer
    Ivan Fræer01-20-2011

    For nogle ja, det har jeg også læst. Men som jeg skriver i testen, havde jeg overhovedet ingen TMC problemer på Garmin 3790, tværtimod. Men det er vist også noget som er kommet senere via en opdatering.

    Nå, men vi er helt enige. Lige nu er det TomTom som styrer :-)
    Jeg mener bare ikke der er nogen grund til at gå fra et mærke man er tilfreds med. Man ved hvad man har, men ikke hvad man får :-)

  29. Niels Thorsen
    Niels Thorsen01-21-2011

    Hej Ivan

    Jeg har en Garmin 3790 og synes det er en super GPS. Har dog bemærket et lille irritationsmoment. Når man tager enheden ud af holderen slukker den ikke, men går i dvale. Det er en ændring da tidligere modeller slukkede helt. Et lille spørgsmål – er det nødvendigt at bruge den lille tynde FM-antenne for at få TCM meldinger?

  30. Ivan Fræer
    Ivan Fræer01-22-2011

    er det nødvendigt at bruge den lille tynde FM-antenne for at få TCM meldinger?

    Ja, ellers vil signalet være alt for ustabilt.

  31. krouz
    krouz01-24-2011

    Efter, at Soffy (streetPilot C330) nu har tjent os trofast i de sidste 5-6 år, syntes jeg, at det ville være en god ide sende hende på pension til fordel for 3790T.
    Jeg har i dag været ude at køre for at afprøve telefonen, og det gav mig virkelig problemer.
    Det er vanskeligt at give en fyldestgørende redegørelse, men f.eks. sprang systemet gang på gang tilbage og fortalte mig f.eks., at nu var forbindelsen til telefonen afbrudt, og det lykkedes mig ikke rigtigt at kunne gennemføre en samtale, idet jeg hele tiden skulle genetablere forbindelsen mellem 3790 og telefonen
    Jeg har heller ikke kunnet hitte ud af, hvordan jeg kommer ind til telefonmenuen, mens jeg samtidig har GPS funktionen kørende. Min eneste løsning har været at bruge stemmekommando, men der må da være en anden måde at ringe op på.

  32. Ivan Fræer
    Ivan Fræer01-24-2011

    Jeg håber andre kan hjælpe dig, for lige netop telefonsamtaler via en GPS er noget jeg aldrig selv har orket at bruge. Jeg har simpelthen aldrig haft succes med det, uanset hvilken GPS jeg har prøvet det på.

  33. Louis
    Louis01-25-2011

    Hvilken GPS anbefales af ALLE mærker? Jeg fik stjålet min TOMTOM nåede heldigvis at få kode på, men havde garmin før den, og synes altså den var nemmere at bruge.

    Jeg kunne godt overveje den der 3790T men er der andre i mener som er et bedre køb? Evt fra navigon eller tomtom?

  34. Ivan Fræer
    Ivan Fræer01-25-2011

    Bedste GPS vil sikkert altid være en personlig smagssag, men min mening er helt klart beskrevet på denne side: http://www.gpsforalle.dk/2010/11/sommerens-bedste-gps/

  35. Niels-Ole Heller
    Niels-Ole Heller02-24-2011

    Jeg er naturligt imponeret over alle ting en ny og dyr GPS kan præstere. Meget af det har jeg aldrig brugt på min lidt ældre GPS.

    Der er dog flere ting jeg ikke finder i manualerne eller andetsteds. Måske du – Ivan eller andre – kan ryste noget ud af ærmet:

    1) Det er helt fint med diverse “live” systemer, men hvad koster det at bruge, når de første 12 mdr. er forbi (jeg planlægger jo naturligt at beholde en GPS længere end 1 år)

    2) Jeg har – her – fået oplyst, at TOMTOM har en facilitet der betyder, at man kan fravælge MOTORVEJ og ikke blot BETALINGSVEJE. Det er vigtigt når man kører i Tyskland og Spanien hvor ikke alle motorveje er betalingsveje og man ikke bare vil køre fra A til B hurtigst muligt. Findes et sådant fravalg på Garmin 3790T eller andre Garmin modeller ?

    Niels-Ole

  36. Niels Weyde
    Niels Weyde02-25-2011

    Ad 2): Det er rigtigt, at man på Garmin 3790T ikke kan vælge MOTORVEJ fra. Men klik ind på Værktøj -> Opsætning -> Navigation -> Bil -> nüRoute -> Beregningstilstand -> Mindre brændstof.

    Jeg har lige prøvet at sætte en rute her fra nord for Kbh. til Olofström i Blekinge via broen med indstillingen ovenfor og der var ikke meget mere motorvej på ruten end nødvendigt for at krydse vandet.

    Måske en lidt bagvendt løsning – måske ikke.

    En anden metode kan være
    1. at man i stedet vælger Beregningstilstand -> Hurtigste tid og
    2. sin destination. Derefter
    3. lade Garmin 3790T beregne ruten og så
    4. siden eksperimentere med knappen Omvej på åbningsskærmen.

    Den metode er hvert fald vældig effektiv til alternative ruter.

  37. Niels-Ole Heller
    Niels-Ole Heller02-25-2011

    Hej Niels Weyde

    Tusind tak. Jeg har endnu ikke købt, men jeg vil prøve på min nuværende Garmin. Det er fjollet, at muligheden ikke er der direkte (som på TOMTOM), men bedre end ingenting.

    Vi kører mellem Spanien og Danmark adskillige gange om året og hver gang lægger jeg en ny rute – f.eks. om sommeren hvor motorvejene i Tyskland er ikke “nej tak” – og har været på en nord syd rute lidt øst for den normale “1-7-5″ motorvejsstrækning. Utrolig smukt og faktisk hurtigere om sommeren, MEN jeg måtte lægge byerne ind en af gangen med lille afstand, da “fru Garmin” ellers konstant ville have os på motorvejen.

    Dette emne er det der har været mest irriterende ved vores nuværende Garmin og har fået mig til at overveje TOMTOM son ny, men jeg er lidt “doven” og foretrækker derfor at holde mig til Garmin frem for at skulle sætte mig ind i noget helt nyt.

    Tak for tippet – vil blive afprøvet allerede i marts, hvor vi tager en tur til sydspanien udenom motorvejene (som i lange strækninger er uden betaling og derfor ikke umiddelbart kan fravælges).

    Niels-Ole

  38. Ninna
    Ninna03-22-2011

    Hej,

    Jeg er helt ny på GPS området. Men købte en Garmin 3790t lige da den udkom. Jeg satte den til computeren den første dag og siden har jeg ikke haft den tilsluttet.

    Jeg synes ikke jeg har kunne få min til at modtage vejarbejdsinfo – synes jeg har læst man blot skal sætte den i holderen mens bilen er tændt?

    Endvidere troede jeg at der ville komme opdateringer til det medfølgende kort? Vi har i nordsjælland fået en del nye rundkørelser + t-kryds som ikke er med. Skal jeg så virkelig købe et nyt kort?

    Håber der er en der har tid til at hjælpe mig :)

    Ninna

  39. Ivan Fræer
    Ivan Fræer03-22-2011

    Hej Ninna

    Du behøver ikke sætte GPS´en til mens bilen er startet, men du skal derimod sørge for at TMC antennen er tilsluttet korrekt.

    Se evt. dette billede som et eksempel på en korrekt tilslutning: http://www.gpsforalle.dk/wp-content/uploads/2010/06/DSC00751.jpg

    Hvor længe siden er det du købte den, eller rettere, har taget den i brug første gang?
    Hvis det er mindre end 60 dage siden, kan du benytte dig at “garanti for sidste nye kort”, også kaldet “Latest Map Guarantee”. Dette kan du læse mere om på Garmin´s webside og i din manual.

  40. Ninna
    Ninna03-22-2011

    Hmm… Det er hvert fald 7 måneder siden jeg brugte den første gang – “Latest Map Guarantee” kan jeg desværre ikke gøre brug af :(

    Hvad angår antennen, viser billedet at det er vigtigt at den ligger i foruden? Eller overser jeg noget?

  41. Ivan Fræer
    Ivan Fræer03-22-2011

    Nej det viser billedet ikke, men det vil klart være en fordel hvis antennen placeres i forruden. Det skal så også siges, at selv om jeg ikke selv har oplevet det, så er der alligevel en del mennesker som har beklaget sig over dårlig TMC modtagelse på den maskine. Men det er ikke noget som jeg kan tale med om. Måske andre?

  42. Ninna
    Ninna03-23-2011

    Jeg må forsat prøve mig frem kan jeg godt fornemme…

    Tak for dine hurtige svar.

  43. Ivan Fræer
    Ivan Fræer03-23-2011

    Vi må håbe at andre brugere med samme maskine gider give sit besyv med. Men held og lykke med det under alle omstændigheder :-)

  44. Ninna
    Ninna03-23-2011

    Tak skal du have – ja det kunne være skønt.

    Men forresten, når jeg ikke kan nå at opdatere mit kort – skal jeg så købe et nyt? Og hvilke i givet fald? :)

  45. Jesper
    Jesper04-11-2011

    Jeg været TomTom bruger i mange år, men er blevet godt og grundig sure på dem pga. priser for deres kort opdateringer. De forlanger ca. Kr.425 (57 euro) ca. hvert halve år (har world map) hvilket er helt hen i vejret når en ny enhed med Europa koster Kr.850.

    Jeg kan se på Garmin’s side, at man kan betale ca. Kr.460 for at få kort opdateringer i resten af enheds levetid. Så jeg har bestilt en 3790T i dag – glæder mig til IKKE at blive periodisk malket for penge.

    Ang. telefon via GPS, så kommer det helt an på hvilken telefon og GPS mad har. Både TomTom og Garmin har problemer med visse telefoner, og man bliver nødt til at checke på deres hjemmeside – jeg har ingen problemer haft med min gamle Nokia N95 og min TomTom 920 (men telefonbogen kunne jeg dog ikke overfører, så man skulle selv trykke nummeret ind hvilket er så besværligt at jeg kun modtog opkald via GPS’en).

    Jeg vil bestemt heller ikke sige at min TomTom 920 ikke kunne lave fejl, og lede mig ud på irriterende småveje. Min TomTom blev også solgt uden SD kort selvom jeg betalte Kr.3000 dengang, og man blev også tvunget til at købe et selv, da opdateringerne ikke kunne være i den indbygget hukommelse ret hurtigt efter købet.

    Alt i alt tror jeg ikke det betyder så meget hvilken model man vælger. Jeg gider bare ikke bliver flået for penge hvert år – den funktion udfører SKAT allerede så glimrende :-)

    Tak for denne test!

  46. Jesper
    Jesper04-11-2011

    Lige en lille rettelse (udover dvs. trykfejl/manglende ord):

    Jeg kan se, at TomTom har rabat på kort opdateringer nu, så man kan få 18 mdr for EUR 57.70, hvilket svarer til Kr.286 pr. år i ekstra udgifter. Så for et kort, fx ”Vest Europa”, vil det løbe op i Kr.1430,- for 5 år med opdateret kort.

    Hos Garmin kan man købe ”lifetime” update (ikke vores livstid, men GPS’s livstid) for Kr.668.

    Så regner man med at ens GPS holder mere end 2 år, så er det billigere med en Garmin (og der bliver ikke flere udgifter).

    Det er en ting som man bør tænke over inden man beslutter sig hvilken GPS det skal være – præcis ligesom man kigger efter blæk/toner pris når man køber printer.

    Jeg glæder mig i hvert fald til at få min nye Garmin!

  47. Johnny Vindeballe
    Johnny Vindeballe05-11-2011

    Hej Ivan.
    Da jeg står og skal ha en ny GPS, jeg meget i tvivl.
    Hvad syntes du er bedst af Garmin 3790t eller TomTom via125 live.
    Har selv en gammel Mio.
    Håber du kan hjælpe.

  48. Ivan Fræer
    Ivan Fræer05-12-2011

    Jeg kender ikke Via 125 Live, men den er jo meget tæt på at være ens med Go Live 100X og da jeg er overbevist om at Live er fremtiden, så ville jeg vælge Via maskinen. Men det er nu ikke ment som et fravalg af 3790T, nærmere som et tilvalg af Live.

  49. Ivan Fræer
    Ivan Fræer05-12-2011

    Men der er jo også denne nyhed fra Garmin:
    http://www.gpsforalle.dk/2011/05/nulink_2390/

  50. Jørn Lundtoft
    Jørn Lundtoft05-12-2011

    Har du nogen ide om stemmestyringen virker i Spanien, altså at man kan sige de spanske stednavne (hvis man ellers kan udtale dem korrekt) når den er indstillet med den danske speaker? Eller bliver man nødt til at skifte sprog på enheden? Håber du forstår mit spørgsmål, elles skal jeg prøve at uddybe det nærmere.

  51. Ivan Fræer
    Ivan Fræer05-12-2011

    Jeg forstår hvad du mener, men må desværre være dig svar skyldig. Jeg aner det ganske enkelt ikke. Måske vi er heldige at en anden bruger ved det?

  52. Jon-Albert Olesen
    Jon-Albert Olesen05-16-2011

    Haj Ivan.

    ad Funktioner .2- Oversigt over ruten fåes med et tryk på øverste linie – og derefter “vis på kort” – ikke noget med at zoome.

    ad Find en adresse – spring bynavn over, – start såvidt muligt med gadenavn, så finder den selv byen (eller giver forslag til flere)((Er dog ikke smart ved Lærkevej eller kirkevej))

  53. Ivan Fræer
    Ivan Fræer05-16-2011

    Hej Jon
    Tak for input. Det jeg savner på Garmin enhederne, er en automatisk ruteoversigt, straks man har indtastet en destination, (som på alle andre mærker).

    Men bevares, du har da ret i at det trods alt ikke er det store arbejde at få oversigten frem, men stadigvæk, så synes jeg den burde fremkomme automatisk, eller i det mindste, kunne Garmin give brugeren mulighed for at vælge om man vil benytte funktionen eller ej.

  54. Peter Ottosen
    Peter Ottosen05-31-2011

    Hej Ivan

    Kunne du hjælpe mig med et Linket til manualen for 3700 serien

    Hilsen Peter

  55. Ivan Fræer
    Ivan Fræer05-31-2011

    Hej Peter. Manualerne findes på nedenstående side. Når du har valgt dit produkt, skal du klikke på linket “View publications in all languages” nede til højre.

    https://support.garmin.com/support/manuals/searchManuals.faces

  56. Villy Hansen
    Villy Hansen06-21-2011

    Din kommentar .Har lige købt en Garmin NÜVI 3790T hos Elgiganten pris: 1999 dkr.. men jeg mener det er for dårligt, at der ikke følger en dansk manual med, da man som ny bruger er ret ildestedt uden!

  57. Ivan Fræer
    Ivan Fræer06-21-2011

    Hej Villy
    Ja det kan være rigtigt, men sådan leveres langt de fleste maskiner nu til dags. Officielt skyldes det at man vil spare miljøet, men man sparer uden tvivl også penge ved at undgå trykte materialer. Men du så godt ovenstående link til manualen, ikke?

  58. Jens J Nissen
    Jens J Nissen07-02-2011

    kan ikke forstå at alle kommentarer er skrevet 06.11.10
    eller er det slet ikke datoen der refereres til. skulle det være tilfældet
    kunne det være rart at vide hvad tid kommentaren er skrevet.

  59. Ivan Fraer
    Ivan Fraer07-05-2011

    Det ser ud til at vare en fejl jeg maa kigge paa naar jeg kommer hjem fra Italien.

  60. Jacob Willumsen
    Jacob Willumsen07-06-2011

    Jeg har lige købt en Garmin nuvi 2360LT. Oprindelig gik jeg efter 3790T. Men fik at vide at 2360LT, udover designet og den varme følsomme skærm, indeholder de samme funktioner som 3790T.
    Kan du svare på det?

  61. Joan Holm
    Joan Holm05-03-2012

    den bedste i venrden selv en barn kan finde ud af, den

Din kommentar her